Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |

Frise SCLTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


Pædagogik og metoder

På Syrenparken arbejder vi med recoverybaserede metoder og efter rehabiliterende principper. Det betyder, at indsatsen med borgeren enten har et vedligeholdende, genoptrænende eller udviklende perspektiv samt tværfaglige elementer.

Vi arbejder med:

  • Relationer
  • Ressourcer
  • Psykoedukation
  • Sociale og praktiske færdigheder

Hverdagen tilrettelægges i samarbejde med borgeren og med fokus på den enkeltes behov og individuelle plan.

Syrenparken

Safewards

Metoden er evidensbaseret og medvirker til at reducere vold, tvang og magtanvendelser. Safewards skaber bedre trivsel for borgerne og et bedre psykisk arbejdsmiljø for personalet. Metoden flugter fagligt med principperne for recovery og den rehabiliterende tilgang.

Safewards-metoden skal medvirke til, at borgerne oplever:

  • Reduktion i tilfælde af psykoser og affekt
  • Mindre vold og færre trusler fra andre borgere

 Læs mere om safewards

Stemme-dialogtræning

Syrenparken tilbyder individuelle samtaler til at håndtere stemmer. Mange stemmehørere kommunikerer med deres stemmer, men ofte på en destruktiv måde. Formålet med stemmedialog-træning er at hjælpe kommunikationen i en mere sund retning. For nogle stemmehørere kan en enkelt individuel samtale være givende, mens andre kan have behov for et mere omfattende tilbud.

Maastricht Interviewet

Maastricht Interviewet er en metode til at afdække, hvad og hvem stemmerne repræsenterer for den enkelte. Gennem en række af spørgsmål får stemmehøreren mulighed for at forstå og give stemmerne mening. Stemmehøreren får også redskaber og strategier til at kunne håndtere stemmerne bedre og dermed blive bedre i stand til at leve med dem. Målet med interviewet er at afmystificere stemmerne, og at stemmehøreren bliver inspireret til at tænke anderledes om sine stemmer.

Selvhjælpsgruppe

Beboere bliver tilbudt selvhjælpsgrupper, hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og strategier i forhold til stemmerne. Grupperne er tidsubegrænsede.
Gruppedeltagerne er med til at bestemme, hvor ofte og hvilken form og indhold, møderne skal have.

Syrenparken er særlig opmærksom på den aldersspredning, brugerne har i tilbuddet. Derfor tilbyder Syrenparken en særlig gruppe til de unge. Da Syrenparken ofte er det første sociale tilbud, de unge kommer til, er denne gruppe sårbar.

Nada

Øreakupunktur er supplement til behandlingen i Syrenparken.

Behandlingen har vist sig at være virksom ved angst, søvnløshed, fysisk og psykisk uro, anspændthed, irritabilitet, abstinenser og stoftrang. Vi benytter metoden efter behov og til langtidsbehandling.

Behandlingen bliver betragtet som bivirkningsfri. 

 


Siden er sidst opdateret 8-9-2017